Modbydeligt fund i Paris

'Usømmelig omgang med lig' er overskriften på et modbydeligt fund i Paris, hvor tusindvis af menneskekroppe er blevet behandlet som affald

Menneskekroppe doneret til videnskaben er blevet fundet delvist spist af rotter og i forrådnelse på et Universitet i Paris.

Det skriver The Guardian.

Ifølge det franske medie l'Express, der afslørede fundet, er der tale om tusindvis af lig, der er blevet fundet på Paris Descartes Universitys center for donationer af lig.

Ligene var strøet rundt i lokalet, nøgne, lå i bunker, og der lå blandt andet et afskåret hoved på gulvet. Det franske medie sammenligner endda stedet med en massegrav. Nogle af ligene var gået i forrådnelse, andre var gennemtygget af rotter, mens skraldespande var fyldt til randen med menneskekød

De første billeder fra centeret menes at være fra 2016.

Sagen bliver nu overleveret til anklagemyndighedens efterforskere, der har mere vidtgående beføjelser, og det betegner advokaten til familierne, der har lagt sag an, som 'gode nyheder'.

Indtil nu er der indgivet 80 klager over centeret. Afsløringerne har fået den franske regering til at skride ind og beordre en lukning af stedet.

Centeret er tilbage fra 1953 og var en af de største i hele Europa indtil lukningen.