Model sigtet for drab: Tævede hjemløs med kølle

Den hjemløse mand døde få dage efter kølleoverfaldet

Se Hivo Gonzales' fatale sammenstød med hjemløse Pedro Cruz i overvågningsvideoen her. Video: Splash

En dårlig beslutning kan få alvorlige og langtrækkende konsekvenser.

Det har den amerikanske fitness-model Hivo Gonzalez måttet sande, efter han kom i klammeri med en hjemløs tigger på en tankstation i Miami tilbage i juni måned, skriver Miami Herald.

Den 32-årige model var på vej på fisketur sammen med en ven, da de stoppede for at tanke benzin.

På tankstationen kom de op at skændes med hjemløse Pedro Cruz. Det fik Hivo Gonzales til at hente en fiskekølle i sin bil og jagte den 49-årige tigger, der fik to slag i hovedet med køllen. Derefter kørte Gonzales sin vej. Se overvågningsvideo fra overfaldet over artiklen.

Pedro Cruz rejste sig aldrig efter de to slag, og få dage senere døde han på hospitalet.

Den 32-årige fitnessmodel Hijo Gonzales er sigtet for uagtsomt manddrab.
Den 32-årige fitnessmodel Hijo Gonzales er sigtet for uagtsomt manddrab.
 

Gonzales er nu tiltalt for uagtsomt manddrab, men hvis sagen ender i retten, vil han påstå, at han handlede i nødværge, fortæller hans forsvarsadvokat.

- Der er tale om en godhjertet fyr, som troede, han befandt sig i en livstruende situation, lyder det fra advokat H. Scott Fingerhut.

Ifølge advokaten råbte Pedro Cruz trusler efter de to mænd, da de ikke ville give ham nogen penge. Gonzales skulle ifølge advokaten heller ikke have været klar over, at Pedro Cruz var dødeligt såret.

- Vi er meget kede af, hvad der skete med hr. Cruz. Men det korte af det lange: Hivo Gonzales er ikke morder.

Ifølge Miami Herald har den nu afdøde Pedro Cruz været anholdt over ti gange for blandt andet aggressivt tiggeri, besiddelse af kokain og ulovlig indtrængen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere