Mødtes på dating-site: 12-årig sex-misbrugt af 40-årig

Manden fik lokket pigen hen til sin arbejdsplads i den australske by Wyoming

- Børnene gør meget for at få så mange likes som muligt. De tror, at de skriver sammen jævnaldrende. Men sex-forbrydere bruger også siderne, siger Linda Howlett.
- Børnene gør meget for at få så mange likes som muligt. De tror, at de skriver sammen jævnaldrende. Men sex-forbrydere bruger også siderne, siger Linda Howlett.

En kun 12-årig pige er angiveligt blevet seksuelt misbrugt af en 40-årig mand efter at de to havde skrevet sammen på en dating-side.

Det skriver Sydney Morning Herald.

De to skrev sammen på sitet 'Badoo' - og skriverierne endte med, at manden fik lokket pigen hen til sin arbejdsplads i den australske by Wyoming.

Her forgreb han sig på pigen, ifølge politiets sigtelser. Han blev anholdt torsdag og dommeren nægtede at løslade ham mod kaution.

'Likes' er farlige
Badoo giver deltagerne mulighed for at uploade billeder og skrive om deres interesser og sig selv. Brugerne kan herefter 'like' på en skala fra 0-10.

Lederen af sædeligheds-politiet, Linda Howlett, siger til den australske avis, at de unge bliver draget af 'like-systemet.'

- Børnene gør meget for at få så mange likes som muligt. De tror, at de skriver sammen jævnaldrende. Men sex-forbrydere bruger også siderne, siger Linda Howlett.

10-årige ofre
Linda Howlett fortæller også, at børn helt ned til 10 år er ofre. Derfor opfordrer politi-kvinden forældre til at tage en snak med deres børn om, hvordan man skal opføre sig online. Mange forældre er slet ikke klar over, hvad der foregår.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere