Monsteret og miraklet: Far kastede baby ud fra 15 meter

For første gang taler moren nu ud om den forfærdelige hændelse

Her er en ambulance-helikopter i gang med at redde den lille baby, der fra 15 meters højde blev kastet ud fra et kraftværk i Rågunda i Sverige. (Foto: Politiet)
Her er en ambulance-helikopter i gang med at redde den lille baby, der fra 15 meters højde blev kastet ud fra et kraftværk i Rågunda i Sverige. (Foto: Politiet)

Den lille pige er i dag snart fire år gammel, men hun er fuldstændigt uvidende om, at hendes egen far i august 2016 på umenneskelig vis var meget tæt på at dræbe hende, da han kastede hende ud fra et kraftværk i området Norrland i Sverige.

Pigen faldt 15 meter direkte ned mod beton, men overlevede på mirakuløs vis.

Nu taler moren ud om den forfærdelige hændelse for første gang nogensinde i en dokumentar på 'Storytel'IMofibo', der har fået titlen 'Monsteret og Miraklet'. Den utrolige dokumentar har premiere i morgen.

Det skriver flere medier heriblandt Aftonbladet - og her kan du i en video i Aftonbladet høre moren fortælle om sit livs værste øjeblik.

Farens aggressive opførsel kom imidlertid ikke som et lyn fra en klar himmel. Den var kommet snigende og blev bare værre og værre.

Og efter endnu et skændsmål på en udflugt rev han den dengang kun elleve måneder gamle datter ud af sin mors favn og sagde, at han ville dræbe hende.

I dokumentaren på Storytel fortæller moren om sin mareridtsagtige skræk:

'Han er gået lidt væk fra mig, og jeg forsøger hele tiden at få min datter tilbage. Han forsøger at tage kvælertag på mig. Men det lykkedes at vriste mig fri'.

Moren bed faren i benet
Således fortæller moren og tilføjer, at hun efterfølgende greb fat i farens ben og forsøgte at stoppe ham. Han var nemlig på vej hen mod kraftværket for at kaste datteren 15 meter ned i afgrunden. Moren bed ham også i et af hans ben, så en af hendes hendes tænder knækkede.

'Han stoppede op. Han holdt sin ene hånd i vejret og sagde, at han ville brække nakken på min datter, hvis jeg kom nærmere. Jeg beder ham inderligt om at give mig hende tilbage. Og jeg håber, at politiet snart når frem, fortæller moren, der i løbet af den alvorlige hændelse har tilkaldt politiet.

I dokumentaren fortæller moderen, hvordan faderen klatrer op på stakittet ved kraftværket med datteren i sin favn. Og her kaster han hende ud i afgrunden i et 15 meter lang fald direkte ned mod beton.

'Jeg sidder bare på knæ og skriger højt: Hvor er hun?

Babyen overlevede mirakuløst
Den kun elleve måneder gamle pige fik alvorlige skader.

Heriblandt kraniebrud og hjernehinde blødning samt brud flere steder på kroppen. Men hun overlevede mirakuløst, fordi hun hurtigt blev kørt til det nærmeste hospital, hvor hun blev behandlet for sine alvorlige skader.

Faren blev senere dømt 12 års fængsel for mordforsøg på sin egen datter.

I dag kan man ikke umiddelbart se pigens skader efter det voldsomme fald. Men hun lider af hjernetræthed, og hun må indimellem gå lidt væk fra de andre børn i børnehaven og tage en pause. Hvilke mén, hun på langt sigt kan få, kan ikke analyseres,  før hun bliver voksen.

Faren har fået forbud mod at træffe sin datter, og moren lever i dag med en ny mand, som pigen betragter som sin far. Moren håber, at hendes fortælling kan hjælpe andre mennesker, der lever i en destruktiv relation.

Skærm

Hent flere
Hent flere