Mor i retten: Cosby indrømmede at han er en syg mand

Cosby fortalte i detaljer moderen om, hvordan han havde været seksuelt sammen med hendes datter: Hun fik også en orgasme

Andrea Constand har trukket Bill Cosby i retten. Onsdag vidnede hendes mor mod den kendte skuespiller. Foto: AP
Andrea Constand har trukket Bill Cosby i retten. Onsdag vidnede hendes mor mod den kendte skuespiller. Foto: AP

Noget tyder på, at den amerikanske skuespiller Bill Cosby godt selv er klar over, at hans måde at få sex med unge kvinder på, er mere end utraditionel. Skuespilleren har angiveligt selv erkendt, at han er en både syg og pervers mand.

Under retssagen mod Bill Cosby blev moderen til den 44-årige kvinde, som hævder sig bedøvet og seksuelt misbrugt af Cosby, i går afhørt.

Moderen, Gianna Constand , forklarede i retten, at hun tilbage i 2006 kontaktede Bill Cosby for at høre, hvad han havde gjort ved datteren Andrea. Andrea havde kort forinden fortalt moderen, at Cosby havde bedøvet hende med tre blå piller og herefter misbrugt hende seksuelt.

Det var sket efter en hyggelig middag i skuespillerens hjem.

Foto: Matt Rourke/AP
Foto: Matt Rourke/AP
 

Telefonsamtalen mellem moderen og Cosby blev onsdag gennemgået i detaljer overfor juryen.

'Hun fik også en orgasme'
- Han kaldte mig 'mor' gennem hele samtalen. Han sagde også, at jeg ikke skulle bekymre mig.  Han havde ikke haft sin penis oppe - kun fingrene. Det var nærmest, som han fortalte mig, at det der skete med min datter  var helt almindeligt.

Han pralede også: 'Mor', hun fik også en orgasme, forklarede Gianna Constand i retten.

Moderen fortalte også, at hun undervejs i samtalen blev mere og mere rasende og til sidst sagde Bill Cosby til hende:

- Jeg er ked at at fortælle dig alt dette. Jeg lyder som en pervers person,  jeg lyder som en pervers.

Gianna Constand sagde også:

- Han indrømmede, at han var en syg mand.

Ville betale
Moderen forklarede i retten, at hun havde krævet at få en forklaring på, hvad det var for nogle piller, som han havde givet datteren. Pillerne lammede angiveligt Andrea Constand, så hun hverklen kunne tale eller gøre fysisk modstand.

Cosby ville dog ikke under telefonsamtalen fortælle, hvilken medicin, der var tale om.  Men han havde fortalt moderen, at han var ordblind og havde besvær med at læse, hvad der stod på pilleglasset.

- Du skal ikke bekymre dig om pillerne, havde Cosby sagt.

Under afhøringen af moderen kom det også frem, at Bill Cosby på et tidspunkt tilbød at betale penge til Andrea.

- Jeg kan betale hendes uddannelse. Det er vigtigt, at hun får en uddannelse, havde Cosby  slået fast under samtalen.

Omkring 60 kvinder har i de senere år anklaget den engang så populære familiefar og læge i The Cosby Show for at have misbrugt dem seksuelt. Mange blev angiveligt bedøvet forinden.

De fleste af sagerne er forældede nu i forhold til straffeloven.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere