Mor: Min datter blev krænket af flygtninge

12-årige Cendie Jacobsen havde en klar fornemmelse af, hvad det betød, da en ung mand fra en gruppe flygtninge henvendte sig til hende og spurgte 'how much'?

Her fortæller Cendie Jacobsen om oplevelsen (Video: Per Rasmussen)

12-årige Cendie Jacobsen kom forleden noget tættere på flygtninge fra asyllejren i Næstved, end hun ønskede. Det skete under et arrangement på hendes kommende skole, Sjølundsskolen i Næstved.

- Vi går stille og roligt forbi, og så kommer den ene hen imod mig, mens han rækker hånden frem og siger 'how much', siger Cendie Jacobsen og viser med hånden, hvordan manden knytter næven og stryger tommelfingeren mod pege- og langefinger for på den måde at vise det universelle tegn for 'det koster penge'.

Cendie Jacobsen skal efter sommerferien begynde i 7. klasse på skolen, og derfor var hendes nye klassekammerater samlet på skolen for at tage på orienteringsløb rundt i området.

Hun fulgtes med en anden pige og var næsten færdig med løbet, da de to møder fem unge i 18-25-årsalderen, som sidder uden for skolens område, idet pigerne går forbi.

Cendie Jacobsens oplevelse er ikke den første, hvor beboere tæt på asyllejren i Næstved har følt sig generet. Foto: Per Rasmussen
Cendie Jacobsens oplevelse er ikke den første, hvor beboere tæt på asyllejren i Næstved har følt sig generet. Foto: Per Rasmussen

- Han ville jo spørge mig, om jeg vil have sex, og hvor meget jeg skulle have for det, fortsætter Cendie Jacobsen.

Flygtning meldt til politiet
Cendie Jacobsen valgte imidlertid ligesom kammeraten at sætte i løb for at komme ind på skolen. Og det var godt, hun gjorde det, fortæller skoleleder Søren Christensen.

- Hun gjorde det rigtige, siger han til Ekstra Bladet.

Lejrchef Kent Nielsen blev ifølge Langeland Kommune fritstillet, og nu er kommunen i gang med blandt andet at undersøge den episode 2. maj, som førte til, at en mandlig flygtning blev lagt i benlås. (Foto fra video) Samfund - 19. maj. 2016 - kl. 10:29 160 flygtninge kræver bortvist lejrchef genansat: Sådan skriver de

Cendie Jacobsens mor, Vickie Jacobsen, har meldt forholdet til politiet, efter at hun opdagede, at noget var galt. Det gjorde hun, da datteren skrev en sms til hende. Datteren og kammeraten havde ikke valgt at fortælle noget om, hvad der var sket, inde på skolen. Ifølge Vickie Jacobsen måske fordi de to var generte på den nye skole.

- Min datter blev krænket. Hun bør slet ikke udsættes for spørgsmål af den slags i den alder, siger hun.

- Og jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg er tidligere fængselsfunktionær i Herstedvester.

Asyllejren i Næstved ligger på Beredskabsstyrelsens område. Næstved-borgmester Carsten Rasmussen (S) har skrevet et brev til integrationsminister Inger Støjberg (V), hvor han kræver en dato for, hvornår lejren skal lukke. Foto: Per Rasmussen
Asyllejren i Næstved ligger på Beredskabsstyrelsens område. Næstved-borgmester Carsten Rasmussen (S) har skrevet et brev til integrationsminister Inger Støjberg (V), hvor han kræver en dato for, hvornår lejren skal lukke. Foto: Per Rasmussen

Hos lokalpolitiet i Næstved bekræfter man over for avisen Sjællandske, at krænkelsen er blevet anmeldt, og at lederen af asyllejren har fået besked.

- Vi holder selvfølgelig øje med, at sådan noget ikke sker, og da slet ikke foran en skole. De må finde et andet sted, hvis de ikke kan tie stille, siger leder af lokalpolitiet Peter Haslund.

I en video, som Information offentliggjorde, ses det, hvordan lederen og to ansatte vælter asylansøgeren om på jorden og lægger ham i benlås. Samfund - 16. maj. 2016 - kl. 23:36 Asylansøgere samler underskrifter: Vil have lejrchef tilbage

Ønsker ikke at piske stemning op
Ekstra Bladet har været i dialog med forældrene til den anden pige, som fulgtes med Cendie Jacobsen. De giver udtryk for, at deres datter bekræfter hændelsesforløbet, og at det er forkert, hvad de unge flygtninge har valgt at gøre. Men forældrene ønsker ikke at bidrage til at 'piske stemningen omkring asyllejren i Næstved yderligere op'.

Samfund - 14. maj. 2016 - kl. 15:36 Lejrchef sendt hjem: Se dramatisk video fra asyl-lejr

Vickie Jacobsen understreger over for Ekstra Bladet, at hun var blevet lige så forarget, hvis det havde været danske unge, der havde henvendt sig til hendes datter på den måde, som flygtningene gjorde.

Tæt på asyllejren er et loppemarked, som drives af en privat i en garage. Der er sat en advarsel op, som både på dansk og på arabisk opfordrer de forbipasserende til at lade være med at stjæle. Foto: Per Rasmussen
Tæt på asyllejren er et loppemarked, som drives af en privat i en garage. Der er sat en advarsel op, som både på dansk og på arabisk opfordrer de forbipasserende til at lade være med at stjæle. Foto: Per Rasmussen

Det er endnu ikke lykkedes hverken skole eller politi at få identificeret gruppen af flygtninge, som sad uden for skolen.

- Vi ved jo ikke, om det er folk fra skolens modtageklasse eller folk fra asyllejren. Og det gør det heller ikke lettere, at vi først fik besked om, hvad der var sket, dagen efter, forklarer skoleleder Søren Christensen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere