Mor og far prøvede at tale Lisa fra at køre hjem alene

Faren til den dræbte 17-årige Lisa Holm var torsdag i retten

(Foto: Rumle Skafte)
(Foto: Rumle Skafte)

SKARABORGS TINGSRÄTT (EKSTRA BLADET): Lisa Holms forældre forsøgte tre timer før, hun forsvandt, at overtale hende til at droppe soloturen på knallert hjem fra arbejde.

- Jeg og min kone var der ved halvfiretiden. Det blæste. Så vi havde jo alle muligheder i verden for at køre hende hjem. Men hun ville ikke.

Det fortalte hendes far i torsdag i Skaraborgs Tingsrätt, hvor sagen om drabet på den 17-årige datter bliver behandlet.

112 - 29. okt. 2015 - kl. 19:39 Mord-mistænkt brød sammen i retten

Manden, som politiet mener, dræbte Lisa Holm. (Foto: Privat) 112 - 29. okt. 2015 - kl. 10:54 Drabstiltalts dna fundet på Lisas tøj: Jeg har aldrig mødt hende

- Det er noget, jeg har grublet en del over, sagde faren, som fik en sms fra Lisa om, at hun nu ville køre hjem, men aldrig så hende i live igen.

Dertil kommer, at det var allerførste gang, datteren skulle køre hjem alene fra arbejde - noget som familien havde øvet i to uger.

Som at falde fra en skyskraber
Med blikket rettet mod manden, som er tiltalt for at dræbt hans datter, fortalte han nogenlunde fattet om dagen, hvor hun forsvandt og de følgende fem pinefulde dage, før familien fik den ubærlige besked.

- Da jeg får beskeden om, at hun er fundet død derinde, falder min verden sammen. Du rammer bare gulvet. Du falder som fra en skyskraber hele vejen ned.

Til sidst spurgte familiens bistandsadvokat, om faren havde mere at tilføje:

- Ja, jeg vil gerne have at vide, hvad hans fingre lavede under bukselinningen på min pige.

112 - 29. okt. 2015 - kl. 10:05 Lisas far: Sådan fik jeg beskeden om datters død

Lisa Holm var 165 centimeter høj. Det har ifølge anklageskriftet krævet vold og magt at mase hende ind i garderobeskabet, som er 158 centimeter højt og 24 centimeter bredt. (Politifoto) 112 - 29. okt. 2015 - kl. 07:39 Her skjulte morderen Lisa