Mor og kæreste dømt: Fodrede fire-årige Poppy med narko

Poppy Widdison døde af hjertestop på Sheffield Children's Hospital

Poppy var kun fire år gammel, da hun døde af et hjertestop på et børnehospital.  Foto: Humberside Police
Poppy var kun fire år gammel, da hun døde af et hjertestop på et børnehospital. Foto: Humberside Police

Fire-årige Poppys liv var 'tragisk fra det øjeblik, hun blev undfanget', sagde dommer Jeremy Richardson, da han torsdag afsagde sin dom over Poppys mor, Michala Pyke, 38, og hendes daværende kæreste John Rytting.

De blev idømt 13 års fængsel for at fodre pigen med medicin og for børnemishandling i Hull Crown Court torsdag. Poppy Widdison døde af hjertestop på Sheffield Children's Hospital i juni 2013. Det skriver BBC.

Moren og hendes daværende kæreste mente, at den fire-årige datter Poppy var en belastning for deres forhold. Derfor opfordrede de hende til at spise beroligende medicin, og toksikologiske undersøgelse påviste, at hun havde indtaget betydelige mængder heroin og metadon i en periode på mellem to og seks måneder før hendes død. Det var dog ikke muligt at fastslå dødsårsagen.

 

Michala Pyke, 38, og hendes daværende kæreste John Rytting, 40, er blevet idømt 13 års fængsel. Foto: Humberside Police
Michala Pyke, 38, og hendes daværende kæreste John Rytting, 40, er blevet idømt 13 års fængsel. Foto: Humberside Police

Dommeren tilføje, at de tiltalte 'levede i en sump af narkomisbrug og narko-salg', og at Poppy var 'kastet ud i en sump af narkotika'.

Ifølge sms'er skrev parret blandt andet til hinanden om, at Poppy skulle have en 'blue Smartie', som menes at være en reference til diazepam, som også kendes som Stesolid.

Sagen med Poppy har medført en granskning af myndighedernes behandling af sagen, og rapporten har vist, at myndighederne missede flere muligheder for at beskytte hende, men ikke havde opdaget, hvor udsat hun var.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere