Mor og søn fra berygtet familie skal atter i fængsel

Dømt for at røve skjorter fra butik og true tøjekspedient i samme ombæring

To medlemmer fra den berygtede Levakovic-Petrovic klan skal nu fem måneder i fængsel. Dommen modtog de i forbindelse med en sag om tyveri af nogle skjorter, der udviklede sig til røveri.

I sagen var 24-årige Valentino Petrovic og hans 47-årige mor Christina Hansen - der tidligere hed Monica Petrovic - tiltalt.

Ifølge anklageskriftet udspandt episoden sig 27. juli i fjor i en tøjbutik på Stefansgade på Nørrebro i København. Omkring kl. 14.40 kom Christina Hansen ind i butikken sammen med to ukendte medgerningsmænd, mens sønnen ventede udenfor.

Mens den 47-årige afledte ekspedientens opmærksomhed, stjal de to medgerningsmænd fire skjorter til en samlet værdi på 2000 kr. fra et stativ foran butikken.

Da de tre satte sig ind i den ventende bil, kom ekspedienten ud på gaden. Her steg Valentino Petrovic ud af bilen.

Truende henvendte han sig til ekspedienten med ordene 'skal du have nogen på munden'.

Dette fik ekspedienten til at trække sig, og de fire kørte fra stedet i bil.

Se også: Det store stamtræ: Så kriminel er sigøjnerfamilien

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere