Mor og to børn efterlyses af Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser 34-årige Anette Kolling og hendes to børn på syv og fem år. De har været forsvundet siden søndag

Har du set 34-årige Anette Kolling sammen med en pige på 7 og en dreng på 5?

Sådan lyder efterlysningen fra Fyns Politi, der siden søndag formiddag har ledt efter den 34-årige kvinde og hendes børn.

- Hun bor i Nyborg sammen med sin mand og de to børn. Vi ved, der har været en uoverensstemmelse i familien, men vi mistænker ikke, hun har gjort noget grimt ved sig selv eller børnene, lyder formaningerne fra vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Mandag aften sendte politiet en efterlysning af de tre ud på Twitter, hvor man beder folk om at være opmærksomme, hvis de ser Anette Kolling og børnene eller den sorte Ford Focus stationcar med indregistreringsnummer YT 53609, som de tre formentlig kører i.

- Moderen hentede børnene i Glamsbjerg ved et familiemedlem mellem klokken 8 og halv 9 søndag morgen, hvor man havde en forventning om, hun ville køre hjem til Nyborg, men siden har ingen kunne fortælle os, hvor de er taget hen, lyder det fra vagtchefen.

- Vi vil bare gerne i kontakt med hende, så vi kan få ro på situationen, siger han.

Hos politiet forventer man at de tre stadig er i landet.

Har du oplysninger om, hvor de Anette og børnene befinder sig, hører Fyns Politi gerne fra dig på 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere