Mor raser: Mand i cowboystøvler sparkede min baby ned i supermarkedet

En 31-årig mand kaldte ifølge en mor hendes lille søn og 11-årige datter for 'n-ordet' og sparkede den lille dreng i gulvet

En mor fortæller, at en 31-årig mand i cowboystøvler sparkede så hårdt til hendes et år gamle søn, at han røg i hulvet med hovedet først. Foto: Politifoto
En mor fortæller, at en 31-årig mand i cowboystøvler sparkede så hårdt til hendes et år gamle søn, at han røg i hulvet med hovedet først. Foto: Politifoto

Den 31-årige mand Riff Trace er blevet anholdt efter en episode i et supermarked i Wichita i den amerikanske stat Kansas, hvor han angiveligt overfaldt en lille dreng både fysisk og verbalt.

Drengens mor, Lashantai Whitaker, har valgt at tale ud om den ifølge hende meget voldsomme episode til de lokale medier KSN og Wichita Eagle.

Her fortæller hun, at Riff Trace sparkede hendes et år gamle søn Jhavii Whitaker bagfra med sin cowboystøvle, så han røg forover med hovedet først. Desuden råbte han 'n-ordet' efter både den lille dreng og hans 11 år gamle søster.

- Jeg hørte et højt bump, og jeg tænkte, at det var noget, der faldt ned fra en hylde eller sådan noget.

- Men min datter begyndte at skrige, så jeg vendte mig om, og da var hun i gang med at samle min søn op fra gulvet. Han skreg i vilden sky, fortæller gravide Lashantai Whitaker.

Røg i gulvet med hovedet først
Hun gik ifølge sin egen beretning lige foran sine børn, da hun pludselig hørte spektaklet, og da hun vendte sig om, skreg hendes grædende datter, at hendes etårige lillebror var blevet sparket.

Sparket havde tilsyneladende været så kraftigt, at den lille dreng røg direkte i gulvet med hovedet først, hvorefter den formodede gerningsmand Riff Trace havde forsøgt at stikke af fra stedet.

Men chokerede vidner til episoden i det lokale Dillon-supermarked havde blokeret hans vej og holdt ham fast, mens han fortsatte med at råbe racistiske ting og udnævnte sig selv som en 'overlegen, hvid person'.

- Hvad er det for en type, der bare sidder hos Dillon's og venter på at angribe børn?, spørger den frustrerede mor og tilføjer, at hun håber, han får en fængselsstraf, og at det samme ikke kommer til at ske for andre børn.

Riff Trace blev efter episoden anholdt af politiet og sigtet for etnisk chikane, vold og for at modsætte sig ordensmagten.

Han er tidligere dømt for forskellige forhold som spritkørsel og hustruvold. Efterfølgende blev han til familien Whitakers forargelse løsladt mod kaution.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen