Mor sælger sine tvillinger: Ville købe ny telefon

En kinesisk kvinde og hendes partner er nu anholdt efter at have solgt deres to tvillingedrenge til to forskellige familier

Politiet har efterfølgende sendt billeder ud af børnene sammen med redningspersonalet. Foto: Cixi Police Department
Politiet har efterfølgende sendt billeder ud af børnene sammen med redningspersonalet. Foto: Cixi Police Department

For en kinesisk mor var penge mere værd end det at forblive sammen med sine nyfødte tvillinger.

Ifølge flere kinesiske medier og det engelsk/kinesiske medie AsiaOne valgte den enlige mor nemlig at sælge sine børn sidste år i september for i alt 65.000 yuan svarende til omkring 61.000 kroner.

Salget blev opdaget fredag, da politiet var i gang med at efterforske en anden sag.

Moderen, der kun er nævnt under sit efternavn Ma, er i sine 20'ere og fra Zhejiang-provinsen. Hun forklarer, at hun valgte at sælge børnene, fordi hun ikke havde nogen penge og var i stor gæld.

Ifølge kvinden selv havde hendes forældre nægtet at hjælpe hende med børnene, fordi hun var blevet gravid, før hun var blevet gift.

Børnene blev efterfølgende fundet. Her ses det ene barn med personale fra redningsholdet. Foto: Udsted af Cixi Police Department
Børnene blev efterfølgende fundet. Her ses det ene barn med personale fra redningsholdet. Foto: Udsted af Cixi Police Department
 

Og det viste sig sidenhen, at faderen til børnene heller ikke ville være med til at tage sig af dem.

Han var heller ikke til at finde, da de blev født, og han dukkede først op, da han hørte, kvinden havde solgt børnene, og han ville høre, om hun ikke kunne betale hans gæld også.

Kvinden besluttede at dele pengene mellem hende og faderen, og hun brugte sin andel på at købe en ny telefon og betale lidt gæld af på nogle kreditkort.

Da politiet arresterede parret, havde de brugt alle pengene.

Politiet har siden været i stand til at opspore børnene, der var blevet solgt til hver deres par i Anhui-provinsen. Børnene er siden blevet givet til kvindens forældre.

Hvis parret dømmes, står de til ti års fængsel for menneskehandel af børn.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere