Mor sigtet for at tappe blod fra søn: Forbliver varetægtsfængslet

Den 35-årige kvinde, der er sigtet for at have tappet blod fra sin søn, er endnu en gang gået med til at forlænge sin varetægtsfængsling

En 35-årig kvinde mistænkes af politiet for at have tappet sin mors blodArkivfoto
En 35-årig kvinde mistænkes af politiet for at have tappet sin mors blodArkivfoto

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En 35-årig mor er gået med til at sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger i sag, hvor hun er sigtet for at have forvoldt skade på sin egen søn i en periode på seks år.

Det oplyser vicepolitiinspektør Jim Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden skulle have været fremstillet ved en fristforlængelse ved Retten i Herning fredag, men gennem sin advokat er hun gået med til at sidde fængslet frem til 9.februar. 

En 35-årig kvinde Arkivfoto Krimi Mor tappede blod fra søn i årevis: Sådan kan det skjules

Hun er sigtet for utallige gange at have tappet blod fra sin nu seksårige søn og dermed bevidst fremprovokeret blodmangel hos drengen.

Åreladningen er, ifølge sigtelsen, sket fra den dag, sønnen blev født, og godt seks år frem til den morgen, 25. september sidste år, hvor kvinden blev anholdt.

Ifølge sigtelsen fremkaldte fjernelsen af den større mængde blod en åbenlys risiko for, at sønnens sundhed og udvikling led skade, ligesom handlingen kunne være direkte livstruende.

Blodtapningen betød blandt andet, at drengen i perioden fik omkring 110 blodtransfusioner på hospitalet og undergik adskillige undersøgelser for at udrede årsagen til hans massive blodmangel.

Den 35-årige mor er i forbindelse med efterforskningen blevet underlagt en mentalundersøgelse.

- Undersøgelsen er færdiggjort, og vi afventer nu en udtalelse fra Retslægerådet, siger vicepolitiinspektør Jim Hansen.

Den sigtede kvinde boede i Skjern, hvor åreladningen, ifølge sigtelsen, skal være sket. Foto: Ernst van Norde Krimi Kan lide af sjældent syndrom: Mor tappede søns blod i årevis

Efter anholdelsen i september sidste år blev kvinden samme dag fremstillet i grundlovsforhør. Her erkendte hun, at hun har tappet blod fra sin søn, men hun kunne ikke forholde sig til sigtelsen om kvalificeret vold.

Det er derfor ikke kommet frem, hvad hendes motiv var med at tappe blodet.

Ud fra interviews med en psykiater har Ekstra Bladet tidligere beskrevet, at en mulig diagnose hos forældre, der bevidst skader deres børn, er Münchausens syndrom by proxy.

Her skader forældrene med vilje i mere eller mindre grad deres børn for at få opmærksomhed fra fagpersoner, familie eller helt fremmede. 

Efterforsker Jim Hansen ønsker ikke at oplyse, om den 35-årige mor i den aktuelle sag bliver undersøgt for netop den lidelse i forbindelse med efterforskningen. 

- Jeg kan ikke kommentere, hvad der bliver stillet af spørgsmål til retslægerådet, men det er noget, der har indgået i vores overvejelser, siger Jim Hansen til Ekstra Bladet.

Politianmeldelsen af moren skete, efter Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby underrettede Ringkøbing-Skjern Kommune om, at de havde en mistanke om, at noget var galt.

I perioden for åreladningerne var drengen ind og ud af hospitalerne med en alarmerende lav blodprocent.

Ifølge Jim Hansen forventes sagen at blive overdraget til anklagemyndigheden inden for de næste to uger.