Mor sigtet for drab på et-årig: Nu bliver han mindet

Ude foran en lejlighed i Lyngby ligger der i dag blomster og hilsner til den lille dreng, der søndag blev dræbt. Hans mor er anholdt og sigtet for at kvæle ham

Foran opgangen ligger der hilsner, blomster og et tøjdyr til den lille dræbte dreng. Foto: Stine Tidsvilde
Foran opgangen ligger der hilsner, blomster og et tøjdyr til den lille dræbte dreng. Foto: Stine Tidsvilde

Blomster, hilsner og et tøjdyr afslører den grusomhed, der natten til søndag udspillede sig i en lejlighed i Lyngby. Her blev en kun halvandet år gammel dreng dræbt.

Moren til den lille dreng, en 32-årig kvinde, blev tidlig søndag morgen anholdt. For syg til at deltage i grundlovsforhøret blev hun sigtet in absentia og indlagt på hospitalet.

Kvinden er sigtet for drabet på sin søn, hvor hun ifølge sigtelsen kvalte ham med sine hænder.

Se også: Kvinde fængslet: Sigtet for at kvæle sin søn

Hilsner og blomster
Til den lille, dræbte dreng ligger der dagen derpå blomster og hilsner ude foran lejligheden, hvor den forfærdelige episode udspillede sig. Også en tigerdyrs-tøjbamse står der foran døren til opgangen.

Flere af brevene er tydeligvis skrevet af bedrøvede og vrede børn. Og efter ordlyden på brevene er de blevet påvirkede at den voldsomme episode.

Blomster og hilsner er de eneste tegn på, at der i lejligheden i Lyngby skete en grusom episode. Foto: Stine Tidsvilde
Blomster og hilsner er de eneste tegn på, at der i lejligheden i Lyngby skete en grusom episode. Foto: Stine Tidsvilde

Også opgangens beboer har skrevet et brev til den lille dreng, og alle ønsker de ham en god rejse og skriver, at han må 'hvile i fred'.

Det er endnu uklart, hvad der er årsagen til den tragiske handling, som ifølge politiet blev begået af drengens mor.

Adskillige politifolk og ambulancer rykkede tidligt søndag morgen ud til adressen, hvor en beboer fra samme bolig havde slået alarm via 112. Hele søndagen blev lejligheden finkæmmet af retsmedicinere, teknikere og efterforskere for at kortlægge og afdække motivet til det grumme drab.

Anklageren har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at moderen ikke deltog i retsmødet, fordi hun var for syg og havde forsøgt at gøre skade på sig selv.

Det står uklart, hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen.

Dommeren valgte at fængsle moderen til den lille dreng frem til den 9. juni. Og så snart den 32-årige kvinde vurderes klar til selv at møde op i retten, vil hun blive fremstillet i grundlovsforhør.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere