Mor til to forsvundet: Politi i ny eftersøgning

Senere på ugen vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi atter forsøge at finde liget af den forsvundne 34-årige Hediga Morad

Ekstra Bladet lavede i november et indslag om Hediga Morads forsvinden, hvor vi talte med Heigas veninde Sandie Hansen. De to kvinder mødte hinanden på et krisecenter i Kolding. (Video: Ernst Van Norde)

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En 40-årig mand har siden december siddet fængslet, sigtet for drabet på sin ekskone den 38-årige Hediga Morad.

Kvinden forsvandt sporløst, efter hun havde afleveret parrets fælles to børn hos sin eksmand i Vordingborg i efterårsferien. Det er politiets teori, at den forsvundne kvinde umiddelbart efter blev slået ihjel, men liget af Hediga Morad er fortsat ikke fundet.

Over tre måneder senere vil politiet i denne uge nu indlede endnu en af utallige eftersøgninger af naturområder, som politiet formoder kan lede dem på sporet af liget. 

- Frosten skulle lige af jorden, før det gav mening at sende hunde ud. Det er den nu, og så kan vi begyndte eftersøgningen igen, oplyser vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Ravn, til Ekstra Bladet.

Eftersøgningen finder sted sidst på ugen, hvor politiet endnu en gang vil benytte sig af specialhunde i forsøget på at finde liget af kvinden.

Hediga Morad er fortsat forsvundet, og politiet formoder, hun er dræbt. Men hendes lig er ikke blevet fundet. (Privatfoto) 112 Stadig intet spor af liget af mor til to

Kunne findes ved Møns Klint
Politiet har tidligere oplyst, at liget af den 38-årige mor til to kunne befinde sig i området omkring Møns klint. Det skyldes oplysninger om, at den nu fængslede mands karakteristiske bil har været i området ved Klinteskoven og Møns Klint umiddelbart efter kvindens forsvinden.

Området er meget stort og flere steder svært fremkommeligt. Ud over de berømte klinter, er der også våd- og skovområder og politiet ved ikke præcist, hvor den anholdtes bil er blevet set.

Politiet har i forbindelse med efterforskningen efterlyst en bronzefarvet Kia Clarus' færden omkring gerningstidspunktet. Derudover har politiet bedt offentligheden om hjælp i forbindelse med en spade af mærket Fiskars, som den 40-årige fængslede eks-mand har købt i tiden omkring Hediga Morads forsvinden.

Det har fået flere borgere til at henvende sig til politiet, fortæller Søren Ravn.

- De oplysninger der kommer, er hovedsageligt på baggrund af bilen. Spaden har vi stadig ikke hørt noget om, siger vicepolitiinspektøren.

Politiet efterlyser vidner, som har været ved Møns Klint eller Klinteskoven i første weekend i skolernes efterårsferie - måske de har haft bemærket noget vigtigt i en drabssag. (Arkivfoto fra Møns Klint: Per Rasmussen) 112 Her kan kvinde-lig være gravet ned

Myrdet efter 16 timer
Hediga Morad blev efterlyst 10. oktober sidste år, hendes 40-årige eksmand blev anholdt 16. december og sigtet for drabet. Det er meget sjældent at politiet indleder en drabsefterforskning uden et lig.

Af sigtelsen mod den 40-årige anholdte fremgik det, at Hediga Morad blev myrdet højest 16 timer, efter hun ankom til Vordingborg med børnene.

Drabet er ifølge politiet sket i Vordingborg by eller på den adresse i byen, hvor eksmanden boede. Men det har endnu ikke været fremme, hvordan politiet mener, at den 34-årige kvinde blev myrdet, og hvad parrets to børn eventuelt har haft forklaret om deres mors forsvinden.

Hediga Morads eksmand er sigtet for drab, men hendes lig er endnu ikke fundet. (Politifoto) 112 Nabo til dræbte Hediga: Hun grillede med eksmanden

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk