Mor voldtog fire-årig søn efter opfordring fra en chat-ven

Den 42-årige kvinde ventes at gentage sin tilståelse ved retten i Lyngby

Den 42-årige kvinde ventes at gentage sin tilståelse her i retten i Lyngby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Den 42-årige kvinde ventes at gentage sin tilståelse her i retten i Lyngby. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Et møde mellem en 42-årig mor fra Charlottenlund og en jævnaldrende mand på et socialt medie var starten på et besynderligt forhold, hvor moderen, ifølge sigtelsen, misbrugte sin fire-årige søn seksuelt på mandens opfordring.

Hun fotograferede også overgrebene og sendte billederne til den 42-årige mand. Udvekslingen af de ulovlige fotos blev opdaget af det sociale medie, som anmeldte sagen til politiet, og den 42-årige mor blev anholdt og varetægtsfængslet den 19. september sidste år. 

Manden, som ifølge sigtelsen tilskyndede moderen til at begå de seksuelle overgreb, blev også anholdt, og han sidder ligesom moderen stadig varetægtsfængslet. Han nægter sig skyldig.

Tilståelsessag
Den 42-årige kvinde har tilstået forbrydelserne overfor politiet, og hun ventes at gentage tilståelsen og få en hurtig dom, når hun torsdag stilles for retten i Lyngby. Ved en tilståelsessag rejser anklageren først tiltale i retten, når anklageren mener, at forklaringen er så fyldestgørende, at sagen kan afgøres straks.

I retsmødebegæringen er moderen sigtet for at have krænket sønnens blufærdighed mindst 10 gange, for voldtægt ved andet seksuelt forhold mindst 20 gange og for forsøg på voldtægt, hvor hun forsøgte at få samleje med sønnen ’hvilket imidlertid ikke lykkedes - formentlig på grund af barnets manglende evne hertil’ lyder sigtelsen.

Hun er også sigtet for incest og for besiddelse og distribution af børneporno. Ifølge sigtelsen havde hun 103 pornografiske fotos af sønnen og fire filmklip på sin mobiltelefon.

11 gange optog hun sine overgreb på sønnen og sendte i alt 59 fotos til den 42-årige bekendte, lyder sigtelsen.

De seksuelle overgreb på den fire-årige dreng omfatter både intime berøringer og samleje-lignende overgreb. Overgrebene fandt sted i perioden fra 8. juni sidste år og til den 10. september.

Mødtes på chatten
Kvinden og manden fik kontakt på chatten på det sociale medie Linkedin, erfarer Ekstra Bladet, hvorefter deres forhold udviklede sig til misbruget af drengen.

Manden ’tilskyndede’ kvinden til at begå overgrebene mod sønnen, mens hun en række gange fotograferede overgrebene og sendte billederne til manden via Linkedin. De to skal også have mødt hinanden fysisk.

Først når dommen over den 42-årige mor er afsagt, vil anklagemyndigheden tage stilling til tiltalen mod manden. Når hun har fået dom, vil den 42-årige kvinde kunne bruges som vidne mod manden.

Hans forsvarer, advokat Anders Larsen, vil derfor være til stede i retten i Lyngby, når retssagen mod kvinden forventes afgjort torsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere