Mordoffers datter mistænkte Danny Abdalla for Kvissel-drab

LIGE NU: -Han var jo kendt som lejemorder fra Libanon, siger hun i retten

Få seneste update i sagen her. (Foto: René Schütze)

For anden dag i træk er gangsteren Danny Abdallas navn dukket op i retssagen om Kvissel-drabet i Nordjylland.

Det skete i formiddag under den fortsatte afhøring af drabsofferet Tine Rømers 16-årige datter, som er tiltalt sammen med en 29-årig irakisk ven.

- Har du en mistanke om, hvem der kan have slået din mor ihjel, spurgte anklager Karina Skou.

- Jeg troede, det var Danny Abdallah, der havde gjort det.

- Nå, har du sagt det til politiet?

- Det husker jeg ikke.

- Men hvorfor lige ham?

- Fordi han var kendt som lejemorder i Libanon.

- Kender du Danny Abdalla?

- Ja, lidt, men vi har ikke talt om min mor, sagde den 16-årige.

Under afhøringen i går udtrykte den medtiltalte Bakhtiar Mohammed Abdulla også frygt for den narkodømte bandeleder, som er på tålt ophold i Danmark.

Men overfor Ekstra Bladet erklærer Danny Abdalla, at han intet har haft med sagen eller de implicerede at gøre.