Morgen-terror: Kastede søm ud foran bilerne

Særling anholdt for igennem to år at have smidt søm og skruer ud i myldre-trafikken i USA

I to år terroriserede den nu anholdte og sigtede Bret Michael Wilson trafikanterne i og omkring Oregon City i USA ved at smide søm og skurer ud på vejene. Foto: Politifoto
I to år terroriserede den nu anholdte og sigtede Bret Michael Wilson trafikanterne i og omkring Oregon City i USA ved at smide søm og skurer ud på vejene. Foto: Politifoto

Politiet har endelig sat en stopper for en hidtil ukendt mand, som igennem to år har terroriseret bilister og cyklister i et større område omkring Oregon City i USA.

Manden er identificeret som den 56-årige Bret Michael Wilson, og han blev i ugens løb anholdt på fersk gerning af civilklædte politibetjente, da han vanen tro smed store mængder af søm eller skruer ud på South Center Street, mens han sad i sit private køretøj.

Det oplyser New York Post, som citerer Oregon City Police Departement for, at manden på stedet erkendte, at det var ham, som siden 2017 'med vilje' havde smidt de spidse genstande ud på områdets veje.

Det gjorde han typisk om morgenen og før dagslysets frembrud.

Her er nogle af de søm, som 'the Nail Bandit' i mørket tidligt om morgenen kastede ud foran biler, cyklister og bikere. Foto: Politifoto
Her er nogle af de søm, som 'the Nail Bandit' i mørket tidligt om morgenen kastede ud foran biler, cyklister og bikere. Foto: Politifoto
 

Bret Michael Wilson skal ifølge politiet have lagt søm ud i trafikken ved omkring 50 lejligheder, og alene i den seneste uge op til sin anholdelse skal han have gjort det et dusin gange.

Punkterings-epidemi
New York Post beskriver Bret Michael Wilson som 'en særling'. Men nøjagtig hvad mandens motiv skulle have været, er det ikke lykkedes at opklare.

Nyhedsmediet KATU citerer politiets talsmand, Shaun Davis, for, at manden var 'meget sporadisk' og ikke særligt systematisk, når han smed søm fra sig.

Politikommissæren fortæller, at søm-terroren har forårsaget en del punkteringer. Ingen personer er dog kommet til skade.

På et tidspunkt udlovede de lokale myndigheder en dusør på, hvad der svarer til 6.800 kroner for oplysninger, der kunne hjælpe med at identificere manden med sømmene.

Politiets anholdelse af Bret Michael Wilson har også fået borgmester Dan Holladay til at reagere.

Oregon Citys politiske topfigur meddeler på sin Facebook-profil, at han er lykkelig for, at 'the Nail Bandit' er blevet pågrebet, så trafikanterne igen kan føle sig trygge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere