Morgenfest amok: Kyler kniv og rammer mand i skulderen

Lørdag morgen er en fest i Aarhus helt stukket helt af

Lørdag ved syv-tiden er en fest i Aarhus endt i tumult, slagsmål og et enkelt knivkast.

- Vi er lige nu til stede, efter der har været fest i Max Müllers Gade, hvor en mindre flok kendt fra byens festmiljø var endt i slagsmål, fortæller Lars Bisgaard, vagtchef ved Østjyllands Politi.

- En mand er kommet til skade ved, at en person kastede en kniv gennem lokalet og snittede ham på skulderen, fortæller vagtchefen klokken 7.30.

Han er ikke alvorligt såret. Politi har anholdt to personer, en mand og en kvinde. De befinder sig nu i detentionen på Politigården i Aarhus, oplyser politiet kl. 9.35.

 Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvad der er forløbet til morgenfesten, hvor der deltog tre til fire personer i 25-30-års-alderen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere