Morgenkaos i trafikken: Forvent kødannelse

Flere steder i Jylland og i hovedstadsområdet er der risiko for forlænget rejsetid

Mandag morgen er Danmark ramt af trafikalt kaos flere steder i landet.

Først på morgenstunden er der sket et uheld på Køge Bugt Motorvejen, der kan medføre forlænget rejsetid for bilister.

Ifølge Vejdirektoratet er uheldet sket i retning fra Køge mod Avedøre mellem afkørsel 26 og Ishøj Strand-afkørslen ved Vallensbæk Syd.

Vejhjælp er på vej, lyder meldingen:

'Uheld i venstre spor, vejhjælp er på vej. Uheldet forventes tidligst overstået kl. 08:00'. 'Kødannelse, forlænget rejsetid på op til 45 minutter, lyder det fra Vejdirektoratet.

Tre biler impliceret
Den forlængede rejsetid skyldes også et andet uheld på Motorring 4 ved Albertslund. Ekstra Bladet har været i kontakt med Vestegnens Politi, der siger, at uheldet skaber kø på motorvejen.

- Lige nu holder der tre biler i overhalingsporet. Det trækker selvfølgelig kø, når sådan noget sker i morgentrafikken, og det har det andet uheld også indvirkning på siger vagtchef Brian Holm

Han oplyser videre, at der kun er sket materielle skader ved begge uheld.

flere uheld på E45
Der er også sket uheld flere steder i Jylland på E45-motovejen. Her er venstre spor i nordgående retning spærret frem mod klokken 9.

'På E45 Sønderjyske Motorvej, i retning mod Kolding er der spærret ved <69> Haderslev Syd. Trafikken kan passere uheldet via frakørsel <69> og køre på igen via tilkørslen. Vi forventer tidligst at kunne åbne igen i løbet af formiddagen. Forlænget rejsetid må påregnes.', lyder meldingen.

Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der melder, at man ikke endnu kender til omfanget af ulykken.

- Vi ved det ikke, fordi vi ikke er fremme endnu, siger Ivan Gohr Jensen.

Også syd for Aarhus med mellem afkørsel 50 ved Hørning og motorvejskryds Aarhus Vest er der sket et uheld. her holder der et havareret køretøj, som skal fjernes i højre spor. vejhjælp er også på vej her, går meldingen på.
 

Opdateres..

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere