Morgenkaos: Motorvej helt spærret

Et uheld på E45-motorvejen har tvunget myndighederne til at spærre i sydgående retning mellem Sønder Borup og Hadsten syd for Randers

Der er kø flere steder i landet. Find ud af hvor her

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdatering fra Østjyllands Politi:

 Der er klokken 8.15 igen åben for trafik på Nordjyske Motorvej. Årsagen var et harmonikasammenstød, oplyser Østjyllands Politi. Ingen skulle være kommet til skade, men der er stadig massiv kø i området.

Et uheld med flere biler har mandag morgen skabt trafikkaos syd for Randers.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få fat i Østjyllands Politi, men Vejdirektoratets Trafikcenter oplyser, at de er blevet bedt om at hjælpe til med at få spærret af.

- Køen starter ved uheldsstedet og går tilbage til frakørsel 42, så det er et pænt stykke, og det kan kun blive værre. Lige nu er der forlænget rejsetid på 42 minutter. Det er lige midt i myldretiden, så det er det værst tænkelige tidspunkt, siger Lars Camillo Axelsen til Ekstra Bladet.

Efterfølgende har Ritzau også fået fat i politiet.

- Fem biler stødte sammen, men vi har ingen meldinger om, at nogen skulle være kommet til skade, siger Jakob Christiansen, som er pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.

Ved du noget eller har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere