Mormor får 11 års fængsel for at dræbe sin mand

72-årige Jytte Jørgensen blev torsdag idømt 11 års fængsel for at have dræbt sin ægtefælle gennem 48 år

72-årige Jytte Jørgensen er blevet dømt for drabet på sin mand gennem 48 år. Hun skal 11 år i fængsel. (Foto: Per Rasmussen)
72-årige Jytte Jørgensen er blevet dømt for drabet på sin mand gennem 48 år. Hun skal 11 år i fængsel. (Foto: Per Rasmussen)

72-årige Jytte Jørgensen skal 11 år i fængsel for at have knivdræbt sin ægtefælle gennem 48 år, Ole Brandt Jørgensen.

Det har et nævningeting ved retten i Næstved torsdag besluttet, skriver sn.dk.

Drabet skete 6. august 2014 om aftenen på parrets bopæl på Thit Jensens Vej 29 i Næstved. Her stak Jytte Jørgensen sin ægtefælle ni gange med en køkkenkniv i hans hals og brystkasse.

Jytte Jørgensen nægtede sig under sagen skyldig i manddrab, men erkendte vold med døden til følge. Hun har valgt at anke skyldsspørgsmålet og straffens længde, så sagen nu skal forbi til vurdering i landsretten.

Anklager Anne-Marie Fink er tilfreds.

- Retten har langt hen ad vejen været enig i mine synspunkter, siger Anne-Marie Fink til Ekstra Bladet.

Hun havde ellers forlangt de klassiske 12 års fængsel for det blodige drab.

udadtil var alt så pænt i villaen på Thit Jensens Vej, men inden for var helvede løs, fortalte Jytte Jørgensen under sin forklaring i retten. Nu er hun kendt skyldig i manddrab. (Foto: Per Rasmussen) 112 Skyldig: 72-årig knivdræbte mand efter 48 års ægteskab

Var træt af alkoholmisbrug
11 ud af 12 domsmænd var enige i strafudmålingen. Den sidste dommer mente, at kvinden alene skulle idømmes syv års fængsel.

Under sagen kom det frem, at Jytte Jørgensen var blevet træt af sin mands alkoholmisbrug, som havde varet i mange år, men som havde taget til i styrke efter hans pensionering i 2010.

På dagen for drabet havde Ole Brandt Jørgensen om morgenen været ude at gå tur med sin hund, som han plejer. Ifølge Jytte Jørgensens forklaring i retten blev hun sur over, at han igen havde været omkring en købmand for at købe de såkaldte kyllingesnapser, som han angiveligt yndede at drikke.

Efter at være kommet hjem var han gået i seng, og i løbet af sagen konstaterede Jytte Jørgensen, at han igen havde været ved købmanden for at købe sprut.

Ole Brandt Jørgensen og hans ægtefælle har været gift i en menneskealder. Drabet skete i parrets hjem i Næstved. (Foto: Per Rasmussen) 112 Anklager: Derfor skal 72-årig kvinde dømmes for drab

Der blev fundet to halvtomme flasker spiritus ved den seng, som han blev fundet dræbt i.

Mistede børnebørns besøg
En lillesøster til Jytte Jørgensen forklarede meget berørt i retten, at hun havde fulgt med i ægteparrets liv på nærmeste hold. Hun fortalte, at ægteparret efterhånden var blevet isoleret på grund af især Ole Brandt Jørgensens alkoholmisbrug. Det kostede blandt andet ægteparret muligheden for at få besøg af deres børnebørn.

Og også lillesøsteren blev cirka seks uger før drabet bedt om at holde sig væk. Hun kom ellers med Ole Brandt Jørgensens antabus.

Jytte Jørgensen selv var ikke synderlig påvirket under behandlingen af retssagen. Hun havde overskud til at smile, da Ekstra Bladet under en pause i sagen spurgte hende om, hvordan hun har det med, at der nu sættes punktum.

- Det er en lettelse, sagde Jytte Jørgensen, som også i retten gav udtryk for, at hun havde fået meget støtte fra sine to døtre, mens hun har siddet varetægtsfængslet.

To gange målte den sygeplejerskeuddannede 72-årige sin ægtefælles puls. Første gang om aftenen og anden gang i løbet af natten, da hun vågnede. - Han var død, forklarede den drabstiltalte. FØrst om morgenen ringede hun til politiet. Foto: Per Rasmussen 112 Drabstiltalt 72-årig: Jeg blev vred over han købte kyllingesnaps

Ringede først dagen efter
Jytte Jørgensen valgte først at ringe til politiet formiddagen efter drabet. Her kom hun i en længere dialog med den vagthavende betjent, som holdt gang i samtalen, indtil en patruljebil nåede frem til adressen.

På et tidspunkt spurgte han Jytte Jørgensen om, hvor længe parret havde været uvenner.

- I næsten 50 år, svarede Jytte Jørgensen.

Ud over drabsdommen blev Jytte Jørgensen også frakendt ret til arv og formue efter Ole Brandt Jørgensen, som har en fortid som selvstændig byggesagsrådgiver. Han var uddannet ingeniør.

Ole Brandt Jørgensen og hans ægtefælle har været gift i en menneskealder. Drabet skete i parrets hjem i Næstved. Foto: Per Rasmussen 112 74-årige Ole knivdræbt i sit hjem: Nu sidder konen på anklagebænken

(Video: Per Rasmussen)