Motorcyklist alvorligt kvæstet i trafikulykke

En motorcyklist er alvorligt kvæstet efter sammenstød med varebil

Fredag aften har der været en alvorlig trafikulykke ved Augustenborg i Sønderjylland

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet skete ulykken, da en varebil ikke stoppede for sin vigepligt foran motorcyklisten, der kom kørende. Personen på motorcyklen kunne ikke nå at stoppe, og de to parter kørte sammen.

Motorcyklisten er alvorligt kvæstet efter ulykken.

- Manden er i kritisk tilstand. Vi har haft en bilinspektør ude på stedet, og vedkommende er blevet overført til Odense Universitetshospital, siger vagtchef Erik Lindholdt.

Advarer bilister
Samtidig skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at der de seneste timer har været otte færdselsuheld i poltikredsen, og de opfordrer derfor bilister til at være forsigtige i sommervarmen.

- Vi ved ikke, om det har noget med varmen at gøre, men man kan jo godt blive lidt sløv, når det er så varmt, så vi opfordrer til, at man tager godt med vand med, hvis man skal ud at køre, og at man kører forsigtigt, siger Erik Lindholdt.

Ved et af de andre færdselsuheld i politikredsen påkørte en 20-årig kvinde en anhænger, der var spændt efter en traktor. Hendes bil pløjede i den forbindelse op på langs, men kvinden slap ifølge politiet heldigt fra ulykken.

- Kvinden slap heldigvis med småskræmmer, men hun var ganske chokeret efter episoden. Hendes bil var flået op i den ene side, så det var heldigt, hun ikke havde nogle med i bilen, for de havde ikke overlevet, lyder det fra Erik Lindholdt.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere