Motorcyklist dræbt: Kolliderede med bil

En 51-årig motorcyklist har fredag eftermiddag mistet livet i Gandrup, Nordjylland

Se optagelser fra ulykken her. Video: Rene Schutze

Ved du noget? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms/mms til 1224 (koster alm. takst)

En 51-årig motorcyklist fra Rebild har fredag eftermiddag mistet livet i en ulykke på Aalborgvej i Gandrup, Nordjylland.

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for Ekstra Bladet.

- En bil og en motorcyklist er kørt sammen, og motorcyklisten er afgået ved døden, siger vagtchef Mogens Hougesen, der kan fortælle, at føreren af motorcyklen var en mand. Han kan dog ikke sige mere endnu grundet, at de pårørende ikke er underrettet.

Vagtchefen fortæller videre til Ritzau, at ulykken skete, da motorcyklisten var ved at overhale nogle biler. Han var kommet forbi den ene, men har tilsyneladende ikke set, at en forankørende bil med trailer var ved at dreje til venstre.

Ulykken skete ud fra Aalborgvej 258 ved omfartsvejen omkring Gandrup.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.25, og der er lige nu en bilinspektør på vej til stedet for at undersøge, hvordan ulykken kunne ske, oplyser vagtchefen.

Ekstra Bladet følger sagen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere