Motorcyklist hårdt kvæstet: Væltede i et sving

Den unge mand blev slynget af, da han mistede kontrollen og væltede

En 21-årig motorcyklist fra Odense forulykkede torsdag aften i et sving og blev hårdt kvæstet.

Vagtchef ved Fyns Politi, Thomas Bentsen, siger til Ekstra Bladet, at den 21-åriges skader dog ikke er helt så alvorlige som først antaget umiddelbart efter ulykken.

- Hans tilstand er stadig alvorlig. Han har blandt andet indvendige skader. Men skaderne er heldigvis ikke helt så alvorlige, som vi troede i begyndelsen.

Ulykken skete på Hvilehøjvej i Odense S klokken 22.10. Den unge mand blev slynget af, da han mistede kontrollen og væltede.

- Motorcyklen kurede hen ad vejen. Motorcyklisten havde styrthjelm,på,  oplyser vagtchefen.

Årsagen til ulykken er endnu ikke endelig klarlagt.

Bilinspektør undersøger
- Det kan være, fordi vejen har været våd - kombineret med for høj hastighed. Vi ved det ikke med sikkerhed. Men der har været en bilinspektør på stedet. Vi afventer hans rapport, siger Thomas Bentsen tidligt fredag morgen til Ekstra Bladet.

Den 21-årige mand kommer fra Odense. Hans familie er underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere