Motorcyklist har fået alvorlige kvæstelser efter ulykke på Fyn

Bilinspektør skal undersøge årsag til soloulykke i Søndersø. 44-årig motorcyklist røg af kørebanen.

En mandlig motorcyklist er kommet alvorligt skade ved en ulykke mandag formiddag i Søndersø på Fyn, oplyser politiet.

Umiddelbart tyder intet på, at andre trafikanter var impliceret, da motorcyklisten cirka klokken 10.30 røg af kørebanen.

Ulykken skete på Søndersø Skovvej, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi. Den 44-årige mand blev kørt til behandling på traumecentret.

På grund af ulykkens alvorlige konsekvenser er en bilinspektør rekvireret for at foretage en nærmere undersøgelse af forløbet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere