Motorcyklist i alvorlig ulykke - kørte ind i venstre-svingende bil

Politi omdirigerer trafik på Viborgvej efter alvorlig færdselsulykke

En motorcyklist er kommet alvorligt til skade efter sammenstød med modkørende bil. (Foto: Googlemaps)
En motorcyklist er kommet alvorligt til skade efter sammenstød med modkørende bil. (Foto: Googlemaps)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller smsm på 1224 (alm. takst)

En mand er kommet alvorlig til skade, efter at han på en motorcykel er kørt direkte ind i en venstresvingende bil.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Martin Christensen, til Ekstra Bladet.

Ulykken er sket på Viborgvej ved Over Fussing nordvest for Randers.

- Manden er i livsfare. Vi har endnu ikke fået fat i de pårørende. Vi har ikke fået identificeret motorcyklisten endnu, siger Martin Christensen.

Politiet vil gerne have, at trafikanter benytter Gammel Viborgvej, så trafikken kan ledes uden om Viborgvej. Politiet er selv til stede ved ulykkesstedet.

- Der er mange myndigheder og udrykningskøretøjer, siger Martin Christensen, som endnu ikke kan fortælle om de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere