Motorcyklist ramte vejtræ: Dræbt

34-årig mand fra Randers omkommet

En 34-årig mand fra Randers er tirsdag aften omkommet, efter at han ramte et vejtræ.

Ulykken skete på Ormslevvej ved Aarhus.

Her blev manden ifølge Østjyllands Politi fundet livløs. En tilkaldt ambulancelæge kunne kort efter konstatere, at manden var afgået ved døden.

En bilinspektør blev tilkaldt, og politiet afventer nu hans rapport om ulykken.

- Vi ved endnu ikke, hvad årsagen til ulykken er. Der er tale om en solo-ulykke. Det er personer, som tilfældigt kommer forbi og finder manden. Nu må vi afvente bilinspektørens rapport, siger vagtchef Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

De pårørende til den dræbte mand er blevet underrettet.

Skærm

Hent flere
Hent flere