Motorvej åbnet igen: Personer uden for livsfare

Fem personer blev lørdag kørt til hospitalet efter et færdselsuheld. Politiet melder søndag, at de er uden for livsfare

Helsingørmotorvejen er spærret efter et uheld, men hvad er de hyppigste årsager til trafikuheld? Få svaret her.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Tidligt lørdag eftermiddag blev Helsingørmotorvejen spærret efter et færdselsuheld, som blev anmeldt til politiet klokken 13.12. Fem personer blev efterfølgende kørt på tre forskellige hospitaler.

Søndag melder Nordsjællands Politi personerne uden for livsfare.

- Det var en svensk indregistreret bil med fem personer, der kørte i grøften af ukendte årsager. Personerne blev så kastet ud af bilen, siger vagtchef David Buch til Ekstra Bladet.

- Fire af dem kom ikke slemt til skade. Den femte brækkede begge arme og har punkteret en lunge.

Ét spor
Motorvejen var ikke totalt spærret - men der var kun muligt at køre i spor et.

'Nedsæt hastighed og giv plads til politi og redning', skrev politiet på Twitter.

Uheldet skete mellem afkørsel fire og fem.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer

På et billede fra uheldsstedet kan det ses, at der er kommet en bule i autoværnet.

- Bilen har på en eller anden måde været oppe på autoværnet, sagde den vagthavende.

Ekstra Bladets person på stedet kunne fortælle, at havde været fem eller seks ambulancer til stede der, hvor færdselsuheldet skete.

Politiet var ifølge Ekstra Bladets udsendte begyndt at lave tekniske opmålinger på uheldsstedet. Det så ud til, at de arbejdede i en grøft på den anden side af autoværnet.

Politiet bekræftede, at en bilinspektør var til stede for at undersøge, hvad der skete forud for uheldet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere