Motorvej blev spærret efter uheld

To biler er kørt sammen nær Storebæltsbroen

Et mindre færdselsuheld onsdag morgen har betydet, at motorvejen på den vestlige side af Storebæltsbroen var spærret i vestgående retning.

Det oplyser Fyns Politi.

- Der er to biler, der er kørt sammen. Der er ingen større personskade, og vi er i gang med at rydde op på stedet, lød det fra Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi, over for Ekstra Bladet omkring 8.40.

Sammenstødet skete klokken 08.03, og i første omgang forventede politiet at kunne åbne op igen mellem 9 og 9.30.

Allerede 8.45 blev der dog åbnet op for trafik igen på stedet, meddeler politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere