Motorvej blev spærret efter uheld

Midtjyske Motorvej blev fredag morgen spærret på grund af et uheld

Ved du noget? Send os et tip i en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Et uheld tidligt fredag morgen betød, at Midtjyske Motorvej blev spærret i sydgående retning mellem frakørsel 11 og 12.

Det meddeler Vejdirektoratet.

Motorvejen blev spærret kort efter klokken seks og åbnede først igen klokken 7.40. Der er derfor fredag morgen endnu kødannelser på stedet.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at der ikke ser ud til at være alvorligt tilskadekomne.

- Vi har fået en anmeldelse om, at det drejer sig om en varebil med anhænger på rumænske plader, der på et tidspunkt kommer til at zigzagge og så rammer varebilen en peronbil, siger vagtchefen til TV Midtvest.

I alt tre personer er involveret ulykken, heraf to i varebilen og en enkelt i personbilen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere