Motorvej blev spærret efter uheld

Motorvej var kortvarigt spærret nord for Kolding mod Vejle

Et færdselsuheld betød mandag formiddag, at E45-motorvejen var spærret i nordgående retning nord for Kolding.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Indledningsvis forventede politiet, at motorvejen ville være genåbnet klokken 9.45, men det blev siden skudt til 10.15.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der ikke er sket alvorlig personskade i forbindelse med uheldet, men at det har trukket ud med at få åbnet vejen op igen, fordi en person sad fastklemt og der var lidt vanskeligheder med at få vedkommende ud.