Motorvej blev spærret efter uheld

Holbækmotorvejen rute 21 har været spærret fra København mod Roskilde efter et uheld

Holbækmotorvejen er spærret på grund af en trafikulykke. Her er de seks hyppigste årsager til, at det går galt.

Et færdselsuheld på Holbækmotorvejen resulterede onsdag omkring middag i, at motorvejen fra København mod Roskilde blev spærret.

Det oplyste Københavns Vestegns Politi på Twitter.

'Vi er tilstede ved færdselsuheld på Holbæk motorvejen ved Vallensbæk, hvor mtv. forgrener sig. Vi har pt. spærret motorvejen mod nord, hvilket giver noget kø. Billister bedes køre forsigtigt og respektere anvisningerne på stedet. Vagtchefen,' lød det.

Siden er vejen blevet ryddet, så man igen kan køre forbi på stedet.

Vagtchef Morten Steen oplyste i forbindelse med uheldet, at det ikke umiddelbart ser ud til, at der er nogen alvorligt tilskadekomne.

Region Hovedstadens Akutberedskab oplyser dog, at en person er blevet kørt på skadestuen.