Motorvej blev spærret: To biler i uheld

En motorvej ved Aarhus har tirsdag morgen været spærret

Østjyske Motorvej E45 blev tirsdag morgen spærret mellem motorvejskryds Århus Vest og frakørsel 47 Tilst i nordgående retning efter et færdselsuheld.

Det oplyser Østjyllands Politi.

- Der er to biler impliceret, og vi har spærret begge vejbaner derude. Men der er ikke sket alvorlig personskade, så vi regner med vi snart kan åbne op igen, lød det fra Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, over for Ekstra Bladet.

Der er dog siden blevet ryddet op på stedet, og de to biler holder i nødsporet. Politi og redning arbejder dog i skrivende stund stadig på stedet, og man opfordres til at vise hensyn, når man skal forbi.

På grund af uheldet er der lang kødannelse på stedet, og man må forvente forlænget rejsetid.