Motorvej delvist spærret efter uheld

- Føreren var vågen og kan tale, men er noget chokeret, oplyser politiet

Venstre spor på E45 Sønderjyske Motorvej er fredag aften spærret.

Det skyldes et uheld på strækningen, oplyser Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Det er et solouheld, der er sket kort før klokken 18. Det lader ikke til at være noget alvorligt. Føreren var vågen og kan tale, men er noget chokeret, siger vagtchef Jørn Pedersen.

Uheldet er sket mod Haderslev mellem Haderslev S og serviceanlæg Ustrup. Politi og redningsmandskab er på stedet.

Politiet kan omkring klokken 18.30 endnu ikke fortælle yderligere om bilistens identitet.

Oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 19.30.