Motorvej genåbnet efter alvorlig ulykke

Vestmotorvejen er igen åben i venstre spor i østgående retning

Opdatering: Vestmotorvejen er nu genåbnet i østgående retning. Det er kun et enkelt spor, som er åbent, og redningsmandskabet arbejder fortsat på stedet.

- De arbejder fortsat på stedet, og de ved endnu ikke, hvornår det andet spor bliver farbart igen, siger vagthavende hos Vejdirektoratet Jesper Nielsen.

Der var helt spærret på motorvejen E20 efter frakørsel 34 ved Borup i retning mod Køge.

Det oplyste Vejdirektoratet på Twitter.

- Vi forventer tidligst, at motorvejen er genåbnet kl. 23.00, skrev Vejdirektoratet videre.

Se mere video på Local Eyes.

- Det er heldigvis sent på aftenen, så der er endnu ikke den allerstørste kø, men alle spor er spærret i østgående retning, fortalte den vagthavende hos Vejdirektoratet, Jimi Nyrup, tidligere mandag til Ekstra Bladet

I stedet rådede de bilister til at køre af senest ved afkørsel 34 ved Borup for at undgå, at de blev fanget i køen.

Midt- og Vestsjællands Politi svarer foreløbigt ikke på politikredsens pressetelefon mandag aften.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der tale om en alvorlig ulykke, hvor en personbil er kørt op bag i en lastbil. 

Billeder fra ulykkesstedet viser endvidere, at bilen sad fast under lastbilen, men der er endnu ikke oplysninger om eventuel personskade.

Hos Østsjællands Beredskab oplyser vagthavende ifølge Ritzau, at anmeldelsen om ulykken løb ind klokken 20.38.

Opdateres ...