Motorvej plaget af uheld: Her går det galt

På motorvejen ved Ejer Bavnehøj sker der uheld på stribe

Billedet her er taget omkring Skanderborg på E45. Foto: Stine Rasmussen
Billedet her er taget omkring Skanderborg på E45. Foto: Stine Rasmussen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En jysk motorvejsstrækning bliver gang på gang ramt af trafikuheld.

Det drejer sig om et stykke på 16 km syd for Skanderborg ved Ejer Bavnehøj, hvor der har været 255 uheld de sidste fem år.

Det er en stigning i antallet af ulykker og uheld i perioden fra 1. juli 2013 til 30. juni 2018 i forhold til de foregående fem år.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Af de 255 uheld var de 15 med personskade. På fem år var der tre dræbte personer, 15 alvorligt tilskadekomne og fire lettere tilskadekomne. I 42 af ulykkerne var der også materiel skade.

- Når du har en strækning, hvor kapaciteten er tæt på opbrugt, så sker der uheld. Og jo flere biler, der kommer, desto flere uheld vil der ske. Der er uheld på strækningen, men lige præcis om det her tal er almindeligt er svært at sige, for alle strækninger er forskellige, siger Mette Bentzen, der er afdelingsleder ved Vejdirektoratet, til Ekstra Bladet.

Af de mange ulykker er størstedelen ekstrauheld.

- Buleuheld kalder vi dem også. At folk får en bule, men der er ikke nogen, der kommer til skade, kommer alvorligt til skade eller omkommer ved det, forklarer Mette Bentzen.

Mange biler på vejen
Mette Bentzen fra Vejdirektoratet peger på, at mange af uheldene sker, fordi trafikken på strejkningen er tæt.

- Det er primært trængningsulykker, fordi folk kører tæt. Det er for eksempel, når man kører for tæt, så man får bagendekollisioner. Det er et tegn på, at der er trængsel derude, fortæller hun.

Hun opfordrer til, at man er ekstra opmærksom, når man kører på strækningen.

- Man skal altid have opmærksomhed på trafikken og vejen, huske at holde afstand, overholde hastigheden og lade være med at kigge på sin mobiltelefon. Det sidste har vi en formodning om sker mere og mere, og det skal man altså lade være med, fastslår Mette Bentzen.

Se også: Her vil regeringen anlægge spritny motorvej

Kigger på udvidelse
Tilbage i 2014 blev der lavet såkaldte rumleriller ind mod midterrabatten for at reducere antallet af uheld

Derudover er der gang i en undersøgelse, der skal belyse virkningerne på miljøet, hvis motorvejen udvides til seks spor fra afkørsel 59 Hornstrup ved Vejle til afkørsel 53 Skanderborg S.

- Det ville klart forbedre kapaciteten derude, så der er plads til flere biler. De biler, der er derude nu, ville få mere plads at køre på, lyder det fra Vejdirektoratets Mette Bentzen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere