Motorvej spærret: 23 biler i uheld

Bilister opfordres til at køre fra efter større trafikuheld

LÆSERFOTO
LÆSERFOTO

Opdatering klokken 14.30: Vejdirektoratet meddeler, at der nu er ét spor farbart for bilister i nordgående retning ved frakørsel 65 Vonsild på E45. Motorvejen forventes først stadig helt genåbnet klokken 17.

Et uheld i nordgående retning på E45 syd for Kolding giver tirsdag formiddag store trafikale udfordringer. Oplyser Sydøstjyllands Politi.

Vejen vil være spærret til klokken 17, skriver P4 Trafik Syddanmark.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi melder om tilskadekomne.

- Der er 23 køretøjer indblandet, hvoraf fem-seks er lastbiler. Der har været seks tilskadekomne, som er kørt på det lokale hospital. Ingen af dem er i livsfare, siger han til Ekstra Bladet.

De oplyser desuden, at fire ambulancer er sendt til stedet.

Ifølge Vejdirektoratet er motorvejen helt spærret, og politiet opfordrer derfor bilister til at køre fra ved frakørsel 65b for at undgå uheldsstedet.

Politiet forventer, at oprydningen vil tage lang tid på grund af det store omfang. Foreløbig er motorvejen spærret frem til klokken 15.

Uheldet er sket et af de steder, hvor Vejdirektoratet har advaret om risiko for glatte veje. Området er nemlig et af de steder i Jylland, der i løbet af morgen- og formiddagstimerne er blevet ramt af udbredt snevejr.

Opdateres...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere