Motorvej spærret efter tragisk ulykke: Mand død

Mand påkørt af en bil efter at være sprunget ud fra en bro

En ulykke spærrer Amagermotorvejen og skaber kø. Video: Ekstra Bladet

Der er søndag eftermiddag sket en ulykke på Amagermotorvejen, som gør, at den er lukket i udadgående retning før Avedøre Havnevej, skriver Vestegnens Politi på Twitter.

Ulykken er sket lige før klokken 14.30 lige efter frakørsel 21 Avedøre Holme.

Vejdirektoratet skriver, at der er tale om en redningsaktion, og der er ikke nogen melding om, hvor længe motorvejen vil være spærret. Der påregnes 'en længerevarende spærring', lyder det.

Kort efter klokken 15 skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter, at motorvejen åbnes igen om få minutter.

Københavns Vestegns Politi skriver på Twitter, at der var tale om en tragisk ulykke, hvor en mand er sprunget ud fra gangbroen over motorvejen. Manden er efterfølgende blevet påkørt af en bil og er afgået ved døden.

Politiet skriver videre, at pårørende endnu ikke er underrettet, og at politiet ikke har yderligere oplysninger.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere