Motorvej spærret efter uheld

Politiet opfordrer bilister til at finde alternative ruter

Video: Øxenholt Foto

Opdateret klokken 11.15: Motorvejen er igen åben i begge retninger.

E45-motorvejen er mandag morgen spærret i nordgående retning efter et uheld mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter. Her opfordrer de bilister til at give plads til ambulancer, som skal frem til uheldsstedet.

- Det er en lastbil, der er kørt op i en langsomt kørende kø. Der er tre tilskadekomne, men ingen er i kritisk tilstand, siger vagtchef Jeppe Thranum fra Østjyllands Politi.

Vejdirektoratet melder om massiv kødannelse og forlænget rejsetid på op mod halvanden time. Motorvejen forventes genåbnet i løbet af formiddagen.

De tre kvæstede personer er blevet bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Politi og redningsmandskab arbejder på uheldsstedet.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere