Motorvej spærret efter uheld

Vejhjælp er på stedet

E47 Motorring 3 fra Lyngby mod Avedøre er torsdag eftermiddag spærret.

Det skyldes et uheld ved frakørsel Roskildevej, skriver Vejdirektoratet på hjemmesiden.

Vejen forventes tidligst genåbnet klokken 17.30.

Det vides i skrivende stund ikke, hvordan uheldet er sket, eller hvor mange biler der er impliceret.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, der ikke har fået meldinger om en ulykke i kredsen, og Københavns Politi er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.