Motorvej spærret efter uheld

Varevogn væltet

Sidste: Vejen er genåbnet, men der er kødannelse og forlænget rejsetid på omkring et kvarter

Der er sket et uheld på E20 Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense. Uheldet er sket mellem Ejby og Aarup.

- Vejen mod Odense er helt spærret i alle spor. En større varevogn er væltet og blokerer vejen. Der er en del vragdele på stedet, som skal ryddes op, oplyser Ruben Bay-Madsen, der er vagthavende hos Vejdirektoratet.

Der er også vragdele på vejen i de vestgående spor. Der er politi og redningsmandskab på stedet.
- For øjeblikket kan vi ikke sige, hvornår rydningsarbejdet er overstået. Men vi håber at være færdige på stedet, før morgentrafikken for alvor sætter ind, siger vagthavende til Ekstra Bladet.

Vagtchef hos Fyns Politi, Thomas Bentsen, oplyser til Ekstra Bladet, at også en personbil er involveret i uheldet.

- De to biler er kørt sammen. Vi kan endnu ikke sige noget om årsagen.  Der er ingen tilskadekomne.

Ifølge vagtchefen er motorvejen klokken 04.53 tæt på at blive åbnet for trafikken.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere