Motorvej spærret efter ulykke

Køge Bugt Motorvejen er spærret i nordgående retning mellem afkørsel Køge og afkørsel Køge N efter en trafikulykke

Voldsomme skader efter alvorlig ulykke på Køge Bugt Motorvejen. Video: Kenneth Meyer

Opdatering: Trafikken kan nu ledes forbi ulykkesstedet i tredje og fjerde vognbane. Politiet er fortsat til stede i forbindelse med oprydning på stedet.

- Der skal flyttes en lastbil og suges noget diesel, så vi er ikke færdige derude endnu.

- Der er kørt et par stykker til undersøgelse på Køge Sygehus. De første tilbagemeldinger var, at der ikke er sket noget slemt, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen.

En trafikulykke på Køge Bugt Motorvejen gør, at den i øjeblikket er delvist spærret i Nordgående retning.

Motorvejen er åben i tredje og fjerde spor mellem afkørsel Køge og afkørsel Køge N, og politiet er fortsat til stede.

- En lastbil og tre personbiler er involveret, og der er ikke nogen i livsfare, som det ser ud nu.

- Der kommer til at være spærret i et par timer, og muligvis længere end det, sagde vagtchef Henrik Olesen til Ekstra Bladet tidligere torsdag.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere