Motorvej spærret: En chauffør afgået ved døden

Opdateret: Fire lastbiler er stødt sammen på motorvejen ved Skanderborg

Opdateret: Klokken 05.00 oplyser Vejdirektoratet, at motorvejen er genåbnet.

----

En stor ulykke ved Skanderborg har onsdag kostet livet for en 26-årig chauffør, oplyser politiet.

Ulykken involverede fire lastbiler og skete først på aftenen.

Lastbilerne stødte sammen på motorvej E45 mellem afkørsel 53 og 52.

En chauffør var fysisk fastklemt efter ulykken, og han er nu erklæret død.

- Vi har fået chaufføren frigjort, og han er erklæret død på stedet efter frigørelsen, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup.

Den 26-årige mand boede på Fyn, og hans nærmeste pårørende er underrettet.

Politiet er nu i gang med oprydningen på stedet.

- Lastbilerne vil inden for halvanden til to timer blive fjernet, så vi kan få åbnet nødsporet og den ene vejbane.

- Derefter vil der være en del oprydning derude, som nok vil foregå det meste af natten, siger vagtchefen.

To af lastbilerne væltede i den voldsomme ulykke, som altså involverede hele fire lastbiler.

Derfor har E45 været spærret i sydgående retning det meste af aftenen, men ifølge politiet skulle den være farbar igen i de nærmeste timer.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen