Motorvej spærret i ét spor

En lastbil har spildt væske på Fynske Motorvej, så det ene af motorvejens spor er spærret

Det ene spor på Fynske Motorvej er genåbnet klokken 13.15, skriver Fyns Politi på Twitter.

Fynske Motorvej er spærret i et spor i østgående retning.

Det skyldes et væskespild fra en lastbil.

Motorvejen er spærret mellem Aarup og Vissenbjerg vest for Odense.

Se mere video på Local Eyes.

Tidligere på dagen var motorvejen spærret i begge spor, men klokken 13.15 skriver Fyns Politi på Twitter, at det ene spor er genåbnet.

Da hele motorvejen var spærret, blev der opstillet grønne omkørselsskilte, som man kunne følge, hvis man kørte af ved afkørsel 55 Aarup.

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår motorvejen bliver åbnet i begge spor.

Politiet frygter, at den væske, der blev spildt, var sennepsgas, og derfor blev der til at starte med etableret en sikkerhedszone på 50 meter omkring spildet.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen.

- Vi får først en anmeldelse om, at en lastbil holder på motorvejen i østlig retning, og at et læk på tanken gør, at der formentlig siver væske ud.

- Da vi slår koden op i systemet, kan vi se, at det kan dreje sig om sennepsgas. Det gør, at vi er nødt til at lukke motorvejen og oprette en sikkerhedszone på 50 meter fra stedet, siger Ehm Christensen.

Sikkerhedszonen er blevet indskrænket, så det er muligt at passere.

Der er forsat tæt kø, og politiet forventer først, at trafiksituationen bliver normaliseret ud på eftermiddagen.

Opdateres ...