Motorvej spærret: Over 20 biler i uheld

Et glatføreuheld spærrede fredag eftermiddag Nordjyske Motorvej i begge retninger

Flere biler er blevet totalskadede ved uheldet. Video: danskpressefoto / Byrd

Mere end 20 biler var involveret i et uheld på Nordjyske Motorvej ved Fårup fredag aften.

Det skrev Nordjýllands Politi på Twitter.

Flere biler blev totalskadede ved uheldet, mens få personer kom let tilskade.

- Uheldet skyldtes glat føre efter et haglvejr, sagde vagtchef Per Jørgensen til Ritzau.

- Den forreste bil kører galt, da den rammer autoværnet. De efterfølgende biler kører så galt, da de bremser og vil undvige, men skrider ud på grund af det glatte føre.

Efter uheldet var motorvejen spærret i begge retninger. Klokken 19.35 skrev politiet på Twitter, at der var åbnet op i nordgående retning, mens det sydgående spor blev åbnet cirka en time senere. 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere