Motorvej spærret

Midtjyske motorvej er spærret som følge af et uheld

Opdateret klokken 22.08: Motorvejen er ikke længere spærret.

En dårlig overhaling resulterede i et uheld fredag aften på Midtjyske Motorvej fra Herning mod Vejle.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen.

- Det er et solouheld, som kommer af en fejlbedømt overhaling. Bilen er derefter endt i det midterste autoværn, siger han til Ekstra Bladet.

Derfor er motorvejen i skrivende stund spærret, hvor politi og redningsmandskab arbejder på stedet.

Politiet oplyser, at der ikke er nogen tilskadekomne. Selvom motorvejen i øjeblikket er spærret, kan man stadig komme igennem, hvis man tager afkørslen lige inden uheldet og derefter kører på motorvejen igen.

Politiet mener derfor ikke, at der burde opstå kø.