Motorvej var spærret : To biler i uheld

Et uheld spærrede søndag aften Helsingørmotorvejen i nordgående retning

Helsingørmotorvejen var søndag aften spærret efter et uheld, og politi og redningsmandskab var på stedet.

Det skrev Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Umiddelbart havde politiet ikke meldinger om, at der var nogle alvorligt tilskadekomne ved uheldet.

- Der er to biler er involveret i færdselsuheldet. Personerne bliver tilset af redningsmandskabet, men det tyder ikke på, at der er brækkede lemmer eller alvorlig tilskadekomst, fortalte vagtchef David Borchersen fra Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om uheldet klokken 20.53

Til at starte med blev motorvejen helt spærret, men klokken 21.15 oplyste vagthavende Anders Bach Sørensen fra Vejdirektoratet, at motorvejen er blevet delvist åbnet op igen-

- De holder stadig i højre spor, men der er ikke trafik nok til, at det giver kø derude, lød det. 

Motorvejen var spærret ved Gentofte Sø mellem afkørsel fire Søgårdsvej og afkørsel fem Brogårdsvej.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere