Motorvejs-uheld skaber kæmpe køer

To uheld skaber nu massive køer på motorveje forskellige steder i landet

Et uheld på rute 21 giver lang kø ned ad Holbækmotorvejen. Video: Local Eyes.

Opdatering: Kort før klokken 18.00 meddelte Vejdirektoratet, at trafikken flyder normalt.

Turen hjem for at holde weekend bliver forlænget her til eftermiddag for bilister Holbæk motorvejen og Østjysk Motorvej, oplyser Vejdirektoratet.

En time og 20 minutter
Gældende for de østjyske bilister på strækningen fra Skærup Øst mod Vejle S. er, at de skal forvente en forlænget rejsetid på op til en time og 20 minutter.

Køen skyldes et uheld på strækningen.

45 minutter
På Holbækmotorvejen (rute 21) skal man væbne sig med 45 minutters ekstra tålmodighed, hvis man er på vej fra Roskilde mod Holbæk, da det er netop så lang tid, som Vejdirektoratet varsler, at man bliver forsinket.

Også her er det et uheld tidligere på dagen, der er skyld i den køen.

Når myldretiden er overstået, forventer Vejdirektoratet, at trafikken vil køre normalt på rute 21.