Motorvejstrafik lammet af svinefedt

Halvanden kilometer motorvej var grisset til med svinefedt, og det gav lange køer i morgentrafikken i Aarhus

Tirsdag morgen holdt bilerne i kilometerlange køer på E45 ved Aarhus på grund af spildt fedt.

Det skriver TV2 Østjylland.

Grisseriet faldt sammen med morgentrafiiken omkring Aarhus.

- Vi fik meldingen om, at det var sket omkring klokken syv. Så kom vi derud og kunne konstatere, at det var svinefedt, sagde Jimi Nyrop fra Vejdirektoratet til Ekstra Bladet.

- Det er to gode, brede striber, der er spildt over halvanden kilometer og gør vognbanen glat.

Selve spildet skete mellem afkørsel 47 Tilst og motorvejskryds Aarhus Nord.

Den noget aparte forhindring på motorvejen resulterede i, at motorvejen kun var et åbent i ét sport i nordgående retning.

- Der er en vejvaskemaskine på vej for at vaske vejen af med varmt vand og sæbe, siger Jimi Nyrop.

- Brandvæsnet kunne ikke klare det, for de har kun koldt vand, og det skal tages med varmt vand. Sådan er det også med husholdningen derhjemme, når man vasker en stegepande op, lyder det. 

Klokken 11 lød meldingen fra Vejdirektoratet, at køen var afviklet, og at der var ryddet op på stedet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere